Stress

Hvad er stress?

Et stigende antal mennesker oplever at føle sig stresset. Stress er kroppens naturlige måde at reagere på i situationer, der er ekstra krævende og belastende. Det er således en sund indbygget mekanisme til at reagere og handle hensigtsmæssigt i pressede situationer. Derfor kan stress heller ikke defineres som en egentlig sygdom, men snarere betegnes som en belastningsreaktion. Mennesker med stress oplever ofte tankemylder. Når man over en længere periode har oplevet tankemylder eller går med stressende tanker vil kroppen reagere på det med ubehag, uro og anspændthed. Det kan føre til yderligere bekymringer i forhold til de symptomer, man mærker på sin krop. Det kan fx være tanker såsom: ”Mit hjerte banker voldsomt, og hvis ikke jeg får stoppet det her, kommer det til at gøre skade på mig”, ”det er farligt for mig at være stresset”, ”det gør mig syg at være stresset”.  

Nyere forskning har vist, at det ikke er stressen i sig selv, der er skadelig. Stress bliver først skadelig, når man også har omfattende bekymringer om det at være stresset. Disse vedvarende bekymringer om stress er med til at fastholde os i stressen. Uden behandling kan en langvarig stresstilstand føre til angst og depression.  

Metakognitiv terapi behandling

Symptomer på stress

Stress er en tilstand, der udvikler sig over tid. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man oplever det at være stresset. De fleste oplever dog flere af følgende symptomer: 

Depression

Metakognitiv behandling mod stress

Metakognitiv terapi har god succes i behandlingen af stress. I behandlingen vil du få indsigt i kroppens stressrespons og de faktorer, der er med til at skabe og vedligeholde stress. Fokus vil være på at minimere det tankemylder og de bekymringer, som er medvirkende til at vedligeholde stressen. Ved at få hjælp til at minimere tankemylder og bekymringer vil du erfare at du har kontrol over dit tankemønster. Ved at genfinde den kontrol vil du stille og roligt opleve at få ro i krop og hoved og at dine symptomer aftager.  

 Et metakognitivt terapi forløb til behandling af stress vil typisk være mellem 6-12 sessioner.