PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) kan opstå, hvis man har været udsat for en traumatisk oplevelse. Metakognitiv terapi har vist sig at have stor effekt til behandlingen af PTSD.
Metakognitiv terapi er en meget skånsom behandling af PTSD, da man ikke skal snakke om eller genfortælle den traumatiske oplevelser og derved risikere at gennemleve den traumatiske hændelse igen. Som metakognitiv terapeut arbejder jeg ud fra en forståelse af, og viden om, at sindet er selvhelende, hvis det får ro til at hele. Man lader således traumet hele lidt ligesom et fysisk sår uden at ”pille” for meget i det. Det gøres ved, at man lærer, hvordan man kan lade de uhensigtsmæssige tanker vedrørende et traume være.
I metakognitiv terapi får du således en forståelse for, hvordan uhensigtsmæssige tankemønstre forårsager og vedligeholder dine symptomer. Det kan fx være grublerier om det, der er sket,bekymringer for fremtiden, overvågning af mulige trusler og undgåelse af situationer, der frembringer ubehagelige tanker eller flashbacks. Du lærer, at du selv har kontrollen over dine tankemønstre og vil herigennem opleve, at dine symptomer gradvist minimeres.
Et metakognitivt forløb til behandling af PTSD er typisk mellem 6-12 sessioner.
Er du interesseret i at høre mere om metakognitiv terapi, og hvordan den kan hjælpe dig, så er du velkommen til at kontakte mig.
Hvis du ønsker at ændre eller melde afbud til din samtale, skal dette ske senest kl. 12.00 dagen før samtalen. Du kan melde afbud via sms, opkald og e-mail. Melder du afbud efter kl. 12.00 eller glemmer du at komme, opkræves halv pris af sessionen.
© 2025 Lena Christine – Designet af Aveo web&marketing