Jeg har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi fra Århus Universitet (2016). Derudover er jeg godt på vej til at blive MCT-I certificeret metakognitiv terapeut (færdig 2024). Min uddannelse tager jeg gennem MCT-instituttet i Manchester ved Adrian Wells, ophavsmanden til Metakognitiv Terapi, og gennem CEKTOS ved Pia Callesen, leder af den danske afdeling. Valget af min uddannelse er taget med afsæt i, at det er det eneste sted i Danmark, hvor der kan opnås en certificering som garanti for høj kvalitet.
Siden 2010 har jeg arbejdet med børn, unge og familier, fra 2018 som ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Her har jeg blandt andet varetaget psykologisk testning, angstbehandling af børn og unge, skolevægringsproblematikker samt faglig sparring til forældre og fagprofessionelle. Siden 2022 har jeg praktiseret metakognitiv terapi for voksne i individuelle og online forløb.
I et terapiforløb hos mig vil jeg gøre mit ypperste for, at du får en følelse af at blive mødt med forståelse, respekt og omsorg. Samtidig vil jeg sikre, at du får den viden, som du behøver, for at blive fri af dine problematikker – dette med sigte på, at du hurtigst muligt kan komme tilbage til at leve det liv, du gerne vil.
Jeg sætter en stor ære i at se verden gennem barnets/den unges øjne, da jeg ser dette perspektiv som en forudsætning for at kunne hjælpe. Med dette udgangspunkt har jeg særlig opmærksomhed på barnets følelsesmæssige udvikling i min rådgivning og vejledning til forældre og fagprofessionelle. Jeg arbejder ud fra præmissen om, at når barnet mødes med forståelse, omsorg, respekt og ligeværd dannes grundlaget for at skabe en tryg udvikling og dermed at få barnet/den unge i trivsel.
Er du interesseret i at høre mere om metakognitiv terapi, og hvordan den kan hjælpe dig, så er du velkommen til at kontakte mig.
Hvis du ønsker at ændre eller melde afbud til din samtale, skal dette ske senest kl. 12.00 dagen før samtalen. Du kan melde afbud via sms, opkald og e-mail. Melder du afbud efter kl. 12.00 eller glemmer du at komme, opkræves halv pris af sessionen.
© 2025 Lena Christine – Designet af Aveo web&marketing